Gul tre Skilling Banco

Klik på PDF-filen og se Sensationen

 

Gul_tre_skilling_banco.pdf

 

VERDENS DYRESTE OG SJÆLDNESTE FRIMÆRKE ANKOMMER TIL HILLERØD

I et helt enestående samarbejde mellem det førende danske frimærkeauktionshus Thomas Høiland Auktioner A/S,  David Feldman fra Schweiz samt arrangementskomiteen bag den nationale frimærkeudstilling TAK’10, er det lykkedes at få dette helt unikke frimærke til Danmark.

Nærmere betegnet vil frimærket blive vist, når Hillerød Philatelistklub lukker dørene op for deres jubilæumsudstilling i Hillerød i den kommende weekend.

Frimærket, det hele handler om, er et gammelt svensk frimærke – nærmere betegnet et 3 sk. Banco.

Mærket ankommer torsdag under stort sikkerhedsopbud fra Schweiz og vil indtil udstillingen blive opbevaret i et af Danmarks største og mest sikrede pengeskabe i København

Historien bag

Der har altid stået blæst om verdens dyreste frimærke, den gule tre skilling fra Sverige. Og mange mener stadig, mærket ikke er ægte. Det forhindrer dog ikke, at den fejlfarvede tre skilling er i høj kurs hos andre.

Den seneste pris på 12,8 millioner kroner, opnået i 1998, vidner således om dette. Til sammenligning kan nævnes, at mærket første gang handledes for syv svenske kroner. Men det var også helt tilbage i 1886.Tre skillingen stammer fra den første svenske serie – skilling banco – som startede i 1855. Det var en serie, som bestod af værdierne 3, 4, 6, 8 og 24 sk. Værdien 3 sk. blev trykt i grønt, mens fejltrykket er gult. akkurat som 8 sk. Og det er hér, nogle mener, fejlen er opstået. Ved trykningen af et ark 8 skillings-mærker skulle en enkelt kliche skiftes ud, og ved en fejltagelse blev den erstattet af én med værdien 3 sk. Andre anser det dog for udelukket, da der ligger to år mellem trykningen af de to værdier.Fundet af 14-årig skoledrengTakket være den store granskning, tre skillingen har været udsat for gennem årene, kan mærkets historie føres helt tilbage til 1857, hvor det blev anvendt af en vis Olof Leopold Sillen.Det var imidlertid en 14-årig skoleelev Georg Wilhelm Backman, der for alvor førte det ind på berømmelsens vej. I juleferien 1885 var han taget til Romfartuna i Västmanland, hvor han besøgte sin mormor, der var enke efter godsejer Per Wilhelm Sillen.På et tidspunkt spurgte han mormoren, om der blandt farfarens efterladte papirer fandtes breve med frimærker. Og jo – det gjorde der. Bl.a. et blåt skrivepapir, hvorpå der sad et gult frimærke: den fejlfarvede tre skilling. Da mormoren gerne ville beholde selve brevet, rev drengen mærket af – og samme skæbne overgik en  række andre skilling banco-mærker. Ved afrivningen af den gule tre skilling kom drengen i øvrigt til at beskadige en tak, men klarede selv skærene – takket være et skarpt knaphulsjern.

Da den 14-årige skoledreng vendte tilbage til Stockholm efter juleferien, henvendte han sig hos frimærkehandleren Heinrich Lichtenstein. Dels samlede han ikke selv på frimærker, dels havde han set, at Lichtenstein efterlyste svenske skilling banco-mærker. Drengen berettede senere, at det nærmest gav et gib i frimærkehandleren, da han så den gule tre skilling, hvorefter han mumlede ”Men det er jo gult”. Da drengen derved blev bange for at miste det beløb, han havde sat næsen op efter, spurgte han: ”Får jeg så ikke de syv kroner for frimærket?” Det lovede Lichtenstein ham dog. Han fik således syv kroner for såvel den gule tre skilling som de øvrige mærker. Dermed kunne Georg Wilhelm Backman gå hjem med flere penge i lommen, end han nogensinde tidligere havde haft. Men glæden blev hurtigt vendt til ærgrelse, da Backman i Svenska Dagbladet læste om en frimærkeudstilling, som Lichtenstein havde arrangeret. I omtalen hed det: ”Udstillingens perle, som vil få enhver samlers tænder til at løbe i vand, er et svensk 3 sk. b:co:, som ved en fejltagelse er blevet trykt med gul i stedet for grøn farve. Hr. Lichtenstein er blevet budt 300 kr. for dette mærke, men han vil ikke sælge det. Det vil en gang komme op i en meget høj pris”. Backman følte da, at han var blevet snydt af frimærkehandleren.

Noget særligt for frimærkesamlere

Historien om dette mærke kan få de fleste ud på en drømmerejse – for er det ikke netop det det handler om, når man er samler, lidt ligesom når man spiller lotto. Tanken om en dag at finde noget helt specielt i sin samling.

Dette svenske mærke har derfor netop altid fået megen omtale, og nu er det altså muligt – sandsynligvis for sidste gang nogen sinde – at se dette mærke på en frimærkeudstilling.

Og det foregår altså i Hillerød her i weekenden den 1. og 2. maj på Hillerødsholmskolen i tidsrummet 10-17. Og ingen tvivl om, at der bliver rift om pladserne om den sikrede montre.

Se frimæket

-          i vedhæftede dokument.

Få flere informationer

-          Hos formanden for udstillignsudvalget, Kennet Helmer-Jensen, på telefon 27 13 13 13

-          Hos Thomas Høiland fra Thomas Høiland Auktioner A/S, på telefon 401 55 401

-        Kom og få hele historien på udstillingen

 
HILLERØD PHILATELISTKLUB
© 2009
INKA MEDIA